Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

I børnehaven Rosengården, er forældresamarbejde en vigtig del af hverdagen. Et godt forældresamarbejde hvor vi har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. Dette gør vi blandt andet igennem et samarbejde med forældrebestyrelsen, og igennem arbejdet med opsporingsmodellen – dialogmøder.

Institutionsbestyrelsen

Som medlem af forældrebestyrelsen, repræsenterer du de øvrige forældre i børnehaven. Her har du muligheden, for at præge dagligdagen i Rosengården.

Det er til bestyrelsesmøderne som afholdes 4 gange årligt, vi blandt andet drøfter hvad vi laver, og hvad vi ønsker at lave fremadrettet. Det er også i forældrebestyrelsen, den styrkede læreplan bliver godkendt, dermed har forældrebestyrelsen medindflydelse på at præge det daglige læringsindhold.

Opsporingsmodellen

I Aalborg kommune arbejder vi med opsporingsmodellen, som er et redskab der er med til at sikre børns trivsel. Dette gør den ved vi løbende evaluere børns trivsel ud fra et fælles vurderingsredskab. Dermed har vi mulighed for en tidlig opsporing, hvis et barn er på vej i mistrivsel. Vurderes der mistrivsel, bliver det kategoriseret ud fra to forskellige punkter “ekstra opmærksom” eller “bekymring”. Er et barn på vej i mistrivsel, så bliver forældre indkaldt til et dialogmøde, så vi sammen kan få barnet tilbage i trivsel.

Dialogmøder

Hvis dit barn placeres i positionerne 'ekstra opmærksomhed' eller i 'bekymring' efter en trivsels evaluering, vil vi altid indkalde til et dialogmøde. Dialogmødet kan også være aftalt på grund af konkrete observationer fra forældre eller andre, der giver grund til at tale om barnets trivsel. Det er vigtigt for os, at vi så tidligt som muligt inddrager forældrene til barnet. Det er dig, der kender barnet bedst, og du er en vigtig ressource, når vi sammen skal finde gode løsninger på, hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Med dialogmødet sikrer vi, at andre perspektiver på barnets trivsel kommer i spil, og det styrker et nuanceret afsæt for sammen at forbedre barnets trivsel. Til dialogmødet kan det enten være fagpersoner fra barnets hverdag og forældrene, der deltager, eller man kan vælge at invitere andre fagpersoner ind som for eksempel indsats pædagog, fysio- og ergoterapeut eller psykolog.