Om Rosengården
Børnehaven Rosengården er en kommunal institution, normeret til 42 børn (med en vippenormering på +/- 10%) i alderen 3-6 år.
Vi er en del af Dagtilbud Østerådalen, som har 11 institutioner.
Rosengården er beliggende i Skalborg, og i nærheden af store grønne områder, med let adgang til bus og tog.
Fordeling på grupper
Børnene er fordelt på 3 grupper, hvoraf de 2 grupper er aldersblandede med 3-4 årige, og den 3. gruppe er med de ældste børn.
Vi arbejder efter, at søskende fordeles på hver sin gruppe.
Børnene lærer af hinanden og er rollemodeller og inspiratorer for hinanden. Der tilrettelægges aktiviteter som passer til det enkelte barns udviklingstrin og der arbejdes hele tiden på at skabe de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.